Pressemeddelelse
23. marts 2018
 
 
 
 
 
 
 

Børn bekæmper selv digital mobning

 
 
 
 

Der har været rekordstor tilslutning til Telenors og forældreorganisationen Skole og Forældres skolekonkurrence om digital mobning. Knap 4.000 børn har været tilmeldt konkurrencen og givet bud på, hvordan digital mobning skal håndteres og forebygges - Vinderne er eleverne i 6. klasse fra Nysted skole.

 
 
 
 

Der har været rekordstor tilslutning til Telenors og forældreorganisationen Skole og Forældres skolekonkurrence om digital mobning. Knap 4.000 børn har været tilmeldt konkurrencen og givet bud på, hvordan digital mobning skal håndteres og forebygges - Vinderne er eleverne i 6. klasse fra Nysted skole.

 

Flere end 170 danske skoleklasser fra hele landet har tilmeldt sig skolekonkurrence #digitalpænt, der er arrangeret af Telenor i samarbejde med forældreorganisationen Skole og Forældre med det formål at forebygge digital mobning.

 

Konkurrencen er rettet mod elever i 4.-6. klasse, derfor er det også børnene selv, der har lavet og indsendt videoer med gode råd til, hvordan man bekæmper og forebygger mobning - set fra et børneperspektiv.    

 

"Det er overvældende, at så mange danske skoler har haft lyst til at deltage i konkurrencen og været med til at øge elevernes bevidsthed om digital mobning. Men det vidner jo også om, at digital mobning er en udfordring og et problem, som mange lærere gerne vil adressere men som de også efterspørger mere materiale om," siger administrerende direktør hos Telenor, Jesper Hansen.

 

Børnenes råd til andre børn

De indsendte videoer handler langt hen ad vejen om de samme tematikker, og børnenes råd går på:

Tal pænt til hinanden

Grib fat i en voksen

Tænkt over, hvad du lægger ud

Vis følelser med emojis

 

6. klasse fra Nysted skole vinder #digitalpænt skolekonkurrencen 2018
Det bliver eleverne i 6. klasserne på Nysted skolen i Guldborgsund kommune, der med deres flotte video og gode råd løber med 1. pladsen og dermed også en koncert for hele skolen med den populære YouTuber Albert Dyrlund. Dommerpanelet begynder valget med, at vindervideoen viser på fineste vis, hvad mobning på internettet kan føre til, hvordan det foregår, og hvordan det kan bekæmpes. Eleverne formidler i videoen meget stærkt og visuelt, hvor mange følelser, der er på spil omkring digital mobning.

 

Alle videoerne kan ses her: https://www.telenor.dk/om-telenor/vores-ansvar/digitalpaent-konkurrence/

 

Direkte link til Nysted skoles video: https://youtu.be/bxNceQoTC14

 

Lærerne efterspørger redskaber
Med over 4.000 tilmeldte slår konkurrencen tilslutningsrekord, og den høje tilslutning og feedbacken fra de tilmeldte klasser og lærere viser, at der er behov for viden og redskaber til at håndtere digital mobning.

 

"Vores børn føler sig meget alene, når de møder mobning på nettet, da de ikke ved hvem og hvor mange der står bag mobningen. Derfor er det vigtigt, at både skolens ansatte og vi som forældre taler med børnene om god opførsel på nettet og om, hvordan vi håndterer og bekæmper digital mobning," siger Mette With Hagensen, landsformand i Skole og Forældre.

I dommerpanelet sidder repræsentanter fra Telenor, DR Ultra værten Sofie Østergaard, forældreorganisationen Skole og Forældre og Lektor Jette Kofoed fra Medierådet for Børn og Unge.

 

Fakta om konkurrencen:
• 4.-, 5.- og 6.-klasserne fik til opgave at lave deres egen handlingsplan, så alle ved, hvad man skal gøre, hvis man oplever digital mobning. Handlingsplanen skal præsenteres i en video på maks. 2 minutter.

 

Konkurrencen er udarbejdet og testet i samarbejde med skolelærere og elever, og består af fagligt materiale og et klart procesforløb, der er med til at øge elevernes bevidsthed om, hvordan digital mobning opstår, og hvordan man kan stoppe det.

 
 
 
 
Kontaktinformation

Alice Klitholm Duch
Pressechef
Tlf. 25 600 800
alkd@telenor.dk

 
 
 
 
 
 
 
 

Telenor Danmark

Frederikskaj 8  -  1780 København V  -  Pressetelefon: +45 25 600 800  -  Mail: info@telenor.dk

 
Social media icon