Pressemeddelelse
8. juni 2018
 
 
 
 
 
 
 

Telenor opgraderer mobildækningen til over 100 af sommerens festivaller og events

 
 
 
 

Telenor er taget på rundtur i hele Danmark for at toptune mobildækningen under sommerens uttalige festivaller og events. Grøn Koncert, Langelandsfestival, Ringsted Festival, Vildbjerg Cup, Thy Træf, Tinderbox, Nibe Festival, Copenhagen Jazz Festival, Hillerød Kræmmermarked og Tønder Festival er blandt de omtrent 100 events, hvor Telenor opruster mobilnetværket ved, at opstille ekstra mobilmaster eller tuner de allerede eksisterende master hen mod det pågældende område.  

 
 
 
 

Sommerens mange festivaller og events tiltrækker tusindvis af gæster, som ønsker at krydre tilværelsen med oplevelser omkring alt fra koncerter til kræmmermarkeder og bilræs. I årenes løb er der sket en forøgelse af antallet af gæster ved langt de fleste events, hvilket ligeledes indebærer en forøgelse af medbragte mobiler. I dag er mobilen blevet en fast inventar i gæsternes baglomme, når minderne foreviges gennem mobilernes kameralinse.

 

"Vores kunders oplevelser på events, deles på tværs af de sociale medier således, at deres familie og venner kan følge med fra forreste række gennem mobilen. De utallige uploads, som forekommer under disse events, medfører en stor belastning på mobilnetværket, da der pludselig er mange mennesker samlet på et sted, hvor der normalt ikke er så stor trafik i mobilnetværket. Det løser vi ved, at opruste vores master og kapaciteten i mobilnetværket, så vores kunder fortsat kan snappe og sende billeder," fortæller Peter Ditlev Nødbak, der er netværk- og udviklingsdirektør i Telenor.

 

Opgraderingen af mobildækningen er alfa omega

Flere af events-arrangørerne medgiver, at Telenors opgradering af mobildækningen er alfa omega. Det er en stor del af oplevelsen for gæsterne, at kunne dele billeder og videoer på de sociale medier og at de uden besvær, kan komme i kontakt med hinanden og omverdenen.

Telenor har allerede kick-startede eventbussen, der fra maj måned kører igennem det danske sommerland for at sikre kunderne en god forbindelse på sommerens mange festivaller og events. Det er forskelligt, hvilke opgraderinger, der er brug for ved hvert event, men Telenor rykker ud til over 100 events frem mod efteråret 2018.   

 
 
 
 
Kontaktinformation

Alice Klitholm Duch

Pressechef

alkd@telenor.dk

Mobil: 25 600 800

 
 
 
 
 
 
 
 

Telenor Danmark

Frederikskaj 8  -  1780 København V  -  Pressetelefon: +45 25 600 800  -  Mail: info@telenor.dk

 
Social media icon